ER DU VORES NYE KOLLEGA

 Aalborg PAVA Center (Kjærsgaard Auto) søger en ny kollega.
Vi søger dig, der trives med praktisk arbejde, har interesse for biler og gerne vil være en del af en arbejdsplads, hvor kvalitet og godt håndværk er i fokus.

DINE PRIMÆRE OPGAVER

Din primære opgave bliver at afmontere de nødvendige dele på bilerne inden rustbeskyttelse og montere dem igen efter behandlingen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Af- og påmontering af dele på biler
  • Kontrol af bilen efter behandlingen
  • Praktiske opgaver på værkstedet
  • Hjælp med PAVA-behandling ved ferie og sygdom

 

HVEM ER DU?

Det er vigtigt, at du har hænderne skruet rigtigt på, arbejder omhyggeligt og har en god forståelse for biler.

Vi forestiller os, at du:

• Er praktisk anlagt og har teknisk forståelse
• Har interesse for biler og teknik
• Arbejder grundigt og tager ansvar for dit arbejde
• Kan arbejde både selvstændigt og sammen med dine kolleger
• Har lyst til at lære nyt

  

DU BLIVER OPLÆRT I PAVA-BEHANDLING

Ved ferie og sygdom skal du kunne træde til og hjælpe med selve PAVA-behandlingen i sprøjterummet. Du bliver naturligvis oplært, så du er godt “rustet” til opgaven.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.  Send din ansøgning til Eftermarkedschef Mads Nielsen: Mani@dytdyt.com eller ring 96 31 66 91